Coronavirus og arbejde i udlandet nu og i fremtiden
Coronapandemien har medført en lang række ændringer af arbejdsmetoderne for virksomheder over hele verden. Pga. restriktionerne har mange virksomheder anvendt fjernarbejde i de seneste måneder. Ansatte overalt i verden har oprettet hjemmekontorer, og ansættelses- og introduktionsforløb er foregået online. Selvom ansatte i mange virksomheder så småt er begyndt at vende tilbage til deres kontorer som en slags overgangsordning, forventes den anden bølge af corona, som i øjeblikket hærger Europa, at give en stigning i omfanget af fjernarbejde igen. Coronavirus og de deraf følgende forholdsregler er blevet en ny livsstil for os, og den kommer vi højst sandsynligt til at leve med, indtil en vaccine bliver opfundet, eller en effektiv behandling bliver opdaget.
I denne artikel vil vi gerne fortælle dig om, hvordan virksomheder i øjeblikket håndterer deres processer for fjernarbejde samt online ansættelses- og introduktionsforløb, og hvordan disse sandsynligvis vil udvikle sig (på kortere sigt) fremover. Endvidere vil vi vise dig statistikker og forholdsregler i de europæiske lande, hvor vores vigtigste kunder hører til.
Hvordan håndterer virksomheder i øjeblikket deres rekrutterings-, introduktions- og udflytningsprocesser?
Rekrutterings- og ansættelsesprocessen
De fleste af vores kunder har tilrettet deres rekrutteringsprocesser som resultat af coronapandemien. I pandemiens første tid så vi fx, at rekruttering ganske forventeligt blev sat på vågeblus. Virksomheder over hele verden har midlertidigt standset deres rekruttering pga. den usikre situation: Kortere- eller længerevarende bevægelsesbegrænsninger, mulige økonomiske konsekvenser i fremtiden... Imidlertid er folks ønske om at gøre karriere og udforske verden stadig intakt. Vores kandidater undersøger stadig mulighederne aktivt, og vi har fået mange spørgsmål om, hvordan rekrutteringsprocesserne ser ud i nutidens pandemiske virkelighed. Nu er der gået nogle måneder, og vi kan tydeligt se, at virksomheder begynder at genoptage deres rekrutteringsprocesser. Arbejdsgivere over hele verden har indset, at den nuværende situation med dens usikkerhed om, hvornår alting bliver "normalt" igen, tvinger dem til at justere deres rekrutteringsprocesser. Derfor er der sket et skift fra traditionel rekruttering til virtuel rekruttering. På denne måde kan processerne fortsætte, og alle parter kan føle sig sikre. I øjeblikket er den indledende runde med telefoninterview og gennemgang af cv uændret. Dog gennemføres personlige samtaler nu online. HR-afdelingerne har været nødt til at tage ny teknologi i brug i denne nye, digitale virkelighed. Det er interessant at konstatere, at mange af disse teknologier og værktøjer har været på markedet i flere år, men brugen af dem er steget kraftigt i løbet af de seneste måneder. Fx har vores online kundeservice tilrettet og digitaliseret deres rekrutteringgsproces, så alle dele af den kan gennemføres online. I øvrigt har flere og flere virksomheder øget fokus på at bruge social rekruttering (sociale medier, navnlig LinkedIn og Instagram) til at komme i kontakt med kandidatemner. I den nylige Jobvite forskningsrapport, "How Recruiters are Adapting to a World of Remote Recruiting", er der nogle centrale konklusioner, der underbygger det ovenstående:
- 84% af alle rekrutteringsteams tilretter deres processer mhp. fjernarbejde.
- 46% af de adspurgte er mere aktive på sociale medier for at rekruttere nye kandidatemner via bl.a. LinkedIn, Facebook og Instagram.
- 80% af de adspurgte bruger videokonferencer i ansøgningsprocessen.
- 73% af de adspurgte bruger videokonferencer og online møder som del af interview- og introduktionsprocessen.
- 55% af de adspurgte foretager flere telefonopkald end før.
Alt i alt kan denne nye form for rekruttering gavne både ansøgere og virksomheder, eftersom de online processer er hurtigere at gennemføre end traditionelle rekrutteringsforløb.
Introduktionsprocessen (Onboarding)
Ud over virksomhedernes rekrutterings- og ansættelsesproces er også det traditionelle introduktionsforløb ændret til en virtuel introduktionsproces gennem det seneste par måneder. 100% online introduktion af nyansatte er et helt nyt koncept for de fleste virksomheder, og mange virksomheder er stadig ved at finde ud af, hvordan det gøres bedst muligt. Det kræver mere struktur og planlægning end traditionel introduktion. Fx har vores kunde, Transcom, gjort introduktionsprocessen helt sikker for nyansatte ved at gennemføre den online, og deres it-brugerservice leverer it-udstyr til de nyansattes bopæl. På trods af denne nye, digitale tilgang er det stadig yderst vigtigt for virksomheder at kommunikere om deres kultur, mission og vision for at hjælpe nyansatte med at finde sig til rette i organisationen og forstå deres funktion. Hvis du som nyansat oplever, at den online introduktioneproces er en udfordring, kan du med fordel kigge nærmere på vores særlige artikel om emnet.
Fjernarbejde
En nøjere undersøgelse af vores kunders ledige stillinger afslører, at mange virksomheder stadig har medarbejdere, der arbejder hjemmefra, og nogle af disse har planlagt fjernarbejde resten af 2020 eller indtil videre. Denne tilgang gælder også for nyansatte, som ellers forpligter sig til at flytte til et nyt land. Virksomhederne tilbyder dem nemlig (uanset om det er dikteret af myndighederne eller ej) muligheden for fjernarbejde fra deres nye hjem. Fujitsu, Siemens og Sitel tilbyder denne mulighed, indtil pandemien aftager, og deres kontorer kan åbne igen. Andre som fx Babymarkt tilbyder digitale introduktionsforløb og mulighed for fjernarbejde fra hjemlandet, hvis bevægelsesbegrænsninger forhindrer en udflytning.
Hvordan vil fjernarbejde udvikle sig på (kortere) sigt?
Coronaudbruddet har naturligvis accelereret stigningen i antallet af medarbejdere med hjemmearbejdsplads i EU (andelen var 9% i 2019). I hvilken retning udviklingen af fjernarbejde vil gå, afhænger imidlertid af adskillige faktorer. Tilbøjeligheden til at vælge denne arbejdsform er helt sikkert steget gennem de seneste måneder. Selvom indlæringskurven kan være stejl, har mange ansatte for nylig indset, at de faktisk godt kan udføre deres arbejde uden et traditionelt kontor og bruge teknologien på egen hånd. På den anden side har ledere og chefer opbygget en masse tillid i forbindelse med denne arbejdsform, idet de har oplevet, at fjernarbejde kan være lige så effektivt som arbejde på kontoret – på trods af udfordringer og manglende erfaring med disse nye metoder. En undersøgelse blandt 1.000 SME-ejere og beslutningstagere i 19 britiske byer konkluderede fx, at næsten hver tredje (29%) SME har planer om at øge fleksibiliteten i arbejdet efter pandemien (Smith, 2020). Konklusionen er, at i den kommende covid-19-periode vil arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer være nødsaget til at omfavne en ny, hybrid arbejdsform, som er en kombination af fjernarbejde og mulighed for at arbejde på kontoret (under skyldig hensyntagen til regler og normer vedr. hygiejne og social afstand). Det gælder som nævnt for størstedelen af Workwides kunder, at udflytning af medarbejdere stadig er en nødvendighed. På denne nye måde vil nyansatte stadig være i stand til at nyde deres oplevelse af at bo og arbejde i udlandet, samtidig med at virksomheden har mulighed for at opretholde et sikkert arbejdsmiljø.
Udflytning
Selvom de fleste jobmuligheder på Workwide stadig kræver, at de ansatte flytter til et andet land, garanterer vi og vores kunder, at alle nødvendige forholdsregler mhp. en sikker udflytning er taget . Visse virksomheder har sågar skærpet deres opmærksomhed på denne proces iht. anbefalinger fra forskellige offentlige sundhedsinstanser. Fx kan en negativ coronatest eller en karantæneperiode efter ankomst i et fremmed land være påkrævet for nyansatte. Ingen af vores kunder vil nogensinde sætte en nyansat kandidats helbred på spil. De fleste virksomheder har på baggrund af covid-19 ændret deres tilgang til udflytning af nyansatte udlændinge. Iflg. undersøgelsen PWC Global Mobility – Pulse survey har over halvdelen af de adspurgte virksomheder endda forbedret deres udflytningsordninger, selvom de tillader deres nyansatte at begynde med at arbejde hjemmefra. Disse udflytningsordninger omfatter ud over flybilletter eller midlertidig indkvartering også udvidet sundhedssikring og juridisk bistand. Af øvrige tiltag vedr. udflytning af nyansatte, som virksomheder peger på i denne undersøgelse, kan nævnes:
- Muligheden for at arbejde på forskudt tid eller på en alternativ lokation er til stede for ansatte, der er "strandet" pga. lukkede grænser."
- Vi tager stilling til, om medarbejdere kan påbegynde deres ansættelse i deres hjemland med de nødvendige hjælpemidler til fjernarbejde, fra sag til sag. Disse løsninger vil kun være midlertidige. "
- Vi arbejder virtuelt, men kun indtil grænserne åbner og restriktionerne hæves."
- I tilfælde, hvor medarbejdere har bedt om lov til at arbejde andetsteds, har vi ikke betalt udgiften, men blot støttet deres ønske."
- Vi har erstattet medarbejdernes fitnessmedlemskab med en kontant bonus, så længe fitnesscentrene er lukket."
Som det kan ses, er udflytning af medarbejdere stadig et krav blandt stort set alle virksomheder, der har behov for at rekruttere internationalt. Den eneste forskel er en mere fleksibel tilgang, der tillader midlertidigt fjernarbejde for at garantere, at alle arbejder i et sikkert miljø. Overordnet tilkendegav disse virksomheder også, at tilpasningen af deres udflytningsprogrammer til pandemien har øget fokus på medarbejdernes velbefindende og på omkostningseffektiviteten af deres forretning
Hvordan vil udflytningsprocessen se ud på (kortere) sigt?
Iflg. undersøgelsens resultater tilkendegav de deltagende virksomheder også deres forventninger mht. den globale pandemis indvirkning på fremtidens udflytningsproces:
- Vi forventer, at det samme antal ansatte vil arbejde internationalt, men måske på en anderledes måde."
- Antallet af forretningsrejser vil falde, men antallet af langvarige udstationeringer vil stige"
- Den begrænsede mobilitet vil være midlertidig. Der vil sandsynligvis ske en stigning igen om et år til halvandet."
- Jeg tror, at dette vil ændre vores syn på, hvor arbejdet udføres, hvilket kan medføre en reduktion af visse typer af flytninger og en forøgelse af andre."
Når vi betragter vores kunder og deres fortsatte behov for flersproglig arbejdskraft fra vores synspynkt, er vi overbevist om, at udflytning og mobilitet af kompetencer og arbejdskraft vil vedblive med at eksistere, omend det vil have et digitalt fokus. Vi tror også på, at vores kandidaters udlængsel og villighed til at flytte udenlands for at få en oplevelse med at bo og arbejde i udlandet heller aldrig vil forsvinde. På trods af den anden bølge af coronaudbrud får vi til stadighed ansøgninger fra kandidater over hele Europa, og vi forventer, at den situation vil forblive uændret i de kommende måneder.
Nye adfærdsmønstre og normer
Som nævnt vil en hybrid arbejdsform blive (eller er blevet) en ny norm i nutiden, og det forventes også at være tilfældet efter pandemien. Derfor er det klart, at nye adfærdsmønstre og attituder vil forandre arbejdspladserne i løbet af denne tid. Medarbejdere er helt sikkert mere bevidste nu end nogensinde før om, at deres egen arbejdsplads' renholdelse og social afstand til kolleger af hensyn til den personlige sikkerhed skal have stadig bevågenhed. Arbejdsgivere må således være fleksible mht. indretningen af arbejdsområder for at opretholde det bedst og sikrest mulige arbejdsmiljø og give deres forretning robusthed i fremtiden.
Indrejsebegrænsninger, isolationstiltag og forhøjede adgangskrav i EU-lande
For at give dig information om mulighederne for at flytte og rejse mellem de europæiske lande, hvor vores kunder hører til, har vi samlet de nuværende restriktioner og karantæne-/isolationskrav for dig i dette afsnit (opdateret 19.04.2021). De restriktioner, der er indført for at bekæmpe pandemien, har helt afgjort skabt betydelige udfordringer for den internationale mobilitet. Workwide Group ønsker at hjælpe kandidater til at være så godt forberedt som muligt til deres fremtidige udflytning, og vi vil derfor pege på fire nøgleområder, som du bør have fokus på inden udflytning til et fremmed land:
- Du skal muligvis fremvise en negativ coronatest ved ankomsten: Dokumentation for en negativ coronatest skal i stigende omfang forevises ved indrejse i europæiske lande. Dette kan imidlertid være begrænset til at gælde ved ankomst fra specifikke hotspot-områder i et andet land. Tjek de ankomstrestriktioner for udenlandske statsborgere, som destinationslandet håndhæver for at dæmme op for spredningen af covid-19. Du skal muligvis testes i dit hjemland eller i ankomstlufthavnen.
- Du kan komme til at føle dig isoleret i karantænen ved indgangen til dit eventyr: Dagligdagen har ændret sig meget, og der vil nok gå et stykke tid, før alting igen er normalt. Det betyder, at også tilværelsen som udenlandsdansker er forandret. Fx er det efterhånden vanskeligere at få nye venner pga. reglerne om social afstand. Det er også muligt, at dine venner og familie ikke kan komme og besøge dig lige foreløbig pga. de aktuelle rejserestriktioner.
- Fremsendelsen af dine personlige ejendele kan tage længere tid: En anden ting at have i mente er, at du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du får sendt dine ejendele fra et land til et andet i denne tid. Fragtfirmaerne er nemlig ramt af reduceret luftfragtkapacitet og skyhøje priser pga. aflysning og annullering af flyafgange. Derfor anbefaler vi dig at pakke alle dine absolutte fornødenheder i din kuffert og få resten sendt på et senere tidspunkt, når restriktionerne er hævet yderligere.
- Lokale restriktioner kan være forskellige – kender du dem?: Det er endvidere meget vigtigt, at du får rede på de lokale restriktioner i det land, du snart skal flytte til. På den måde kan du undgå at rage uklar med det lokale politi og/eller få en bøde. Reglerne varierer meget fra land til land, så sørg for at være opdateret. Her er nogle spørgsmål, som det er værd at overveje:
-
- Skal du coronatestes og være i isolation bagefter, indtil resultatet foreligger?
- Er der nogen lokale begrænsninger for din bevægelsesfrihed?
- Skal du bære mundbind indendørs/udendørs?
- Hvad er reglerne for social afstand?
I tabellen herunder kan du se de aktuelle begrænsninger og karantæne-/isolationskrav for hvert enkelt land:
Country | Entry restrictions | Quarantines/Isolation measures | Heightened admission |
Cyprus |
|
|
|
Czech Republic |
|
|
|
Greece |
|
|
|
Ireland |
|
|
|
Latvia |
|
|
When entering Latvia due to the mentioned essential and urgent reasons, the already established epidemiological safety requirements are still in force, namely, passengers can enter Latvia by air only if they present a negative COVID-19 PCR test, which has been taken no more than 72 hours before boarding the aircraft to Latvia and must self-isolate for 10 days, even the result of the test is negative. The Airport has set equipment for measuring body temperature in the departures hall before security controls and in the arrivals hall before baggage reclaim. All persons who intend to enter Latvia must fill in an electronic confirmation form on the Covidpass.lv website. |
Malta |
|
|
Passengers travelling to Malta are required by the Superintendence of Public Health for Malta to complete the Public Health Travel Declaration Form and the Passenger Locator Form |
Poland |
|
|
A Passenger Locator Form and a Public Health Self Declaration are requested on flights. Forms are distributed on the plane All travellers are subject to the requirement for a pre-departure negative COVID-19 test. The test must be taken within 48 hours prior to arrival. Accepted tests: PCR, antigen |
Portugal |
|
|
|
Spain |
|
|
|
Source: (Bertolino, 2020) Kan du ikke finde det land, du gerne vil tjekke? Så kig på https://reopen.europa.eu/da , som er en EU-hjemmeside med mulighed for at få dagligt opdateret information om bevægelsesbegrænsningerne inden for EU. Vi betragter det som en særdeles vigtig opgave at holde dig opdateret om situationen på det internationale rekrutteringsmarked, ændringerne i ansættelses- og introduktionsforløb samt vores kunders processer for fjernarbejde og udflytning. På den måde kan du altid vide, hvad du kan forvente. Vi anbefaler dig også på det kraftigste at holde øje med vores jobmarked, hvor vi fortsat vil tilføje inspirerende, internationale jobmuligheder. Kontakt os også gerne direkte, hvis du har spørgsmål om coronavirus og din internationale karriere. Vi er her for at hjælpe og vejlede dig i din søgen efter dit drømmejob i udlandet! Du er velkommen til at sende os en besked med ethvert spørgsmål, du måtte have.