Skriv, så du bliver indkaldt til samtale

Der er kun ét formål med din ansøgning, og det er at blive indkaldt til en samtale – enten ved et fysisk møde eller via eksempelvis Skype. Derfor handler det om at være klar i spyttet og om at skille sig ud, når ansøgningen måske havner i en bunke blandt 100 eller flere andre. Men drop det regnbuefarvede papir og andre sjove gimmicks. Vær i stedet grundig i din research, og skriv en ansøgning, der gør arbejdsgiveren tryg ved at ansætte lige netop dig. Research, inden du skriver Det kan være fristende at bruge én ansøgning som skabelon for flere jobansøgninger, men hvis læseren ikke kan se sig selv og sin virksomhed i din tekst, bliver du ikke indkaldt til samtale. Begynd i stedet med et blankt dokument hver eneste gang, og skriv målrettet til det enkelte job og den enkelte virksomhed. Sæt dig ind i virksomhedens udfordringer, sprog og kultur, før du går i gang. Du behøver ikke at svare på alle krav i jobopslaget, men det er vigtigt, at alle afsnit i din ansøgning handler om den virksomhed, du gerne skal ind at arbejde for. Ring eventuelt til kontaktpersonen på jobopslaget, og stil et spørgsmål eller to, som du ikke får svar på via jobannoncen. En telefonsamtale kan give dig viden, som du kan bruge til at gøre din ansøgning endnu mere skarp, og måske vil du endda blive husket til samtalen. Skriv en fængende overskrift Mange arbejdsgivere læser CV’et først og bruger kun få sekunder på at skimme ansøgningen. Derfor er det vigtigt med en overskrift, der pirrer nysgerrigheden og er relevant for jobbet. Tænk på din ansøgning som en artikel, der skal give læseren lyst til at fordybe sig i teksten. Høflighedsfraser og henvisninger til hvor du har set jobopslaget, kan arbejdsgiveren ikke bruge til noget. Lad din overskrift fange essensen af dit budskab i ansøgningen. Giv din ansøgning struktur Ansøgningen skal være overskuelig og fylde max en A4-side, som skal være delt op i afsnit. For meget tekst og et rodet layout kan få læseren til at give op på forhånd. Begynd med en indledning, der viser, at du har forstået, hvad jobbet går ud på, og bliv derefter hurtigt konkret i forhold til, hvordan du vil gå til jobbet. Nævn hellere få eksempler på, hvordan du vil løse opgaverne frem for at lave lister. Vis, at du har idéer, og gem så også nogle til jobsamtalen. Afslut med at beskrive, hvordan du er som kollega. Nævn gerne et fun fact om dig selv, så skiller du dig ud fra de andre kandidater, mens du fletter en personlig sløjfe på din ansøgning. Skriv om fremtiden Ansøgningen er dit salgsbrev, hvor du skal overbevise arbejdsgiveren om, at du er velegnet til jobbet, og derfor er det en god idé at skabe billeder af succeser, som I vil kunne fejre sammen i fremtiden. Hvad du tidligere har arbejdet med hører til i dit CV, så brug hellere krudtet på at fortælle, hvordan du vil løse opgaverne, og hvad du ser frem til at blive klogere på. Husk, at arbejdsgiveren ikke forventer, at du kender alt til virksomheden. Det skal du nok komme til, hvis du kan vise, at du har kompetencerne, interessen og lysten til at gøre en forskel. Giv din ansøgning en kritisk gennemlæsning til sidst, og få en ven til at give feedback. Forstår man, hvad du skriver? Sælger du dig selv godt nok? Mange arbejdsgivere printer ansøgningerne ud, så husk at gemme din tekst i pdf-format, så layoutet holder, når ansøgningen bliver printet. Men vigtigst af alt: Lad din begejstring skinne igennem, og gør arbejdsgiveren tryg ved, at du kan løfte opgaven.
Publiceringsdato 09.08.2018
Del på:
Bliv ansat hurtigt
Personlig rådgivning
Velkendte firmaer

Nyttige artikler

Hvad ingen fortalte dig, inden du flyttede udlandet
Hvad ingen fortalte dig, inden du flyttede udlandet
Mange expats nikker genkendende til de samme 'havde jeg dog bare vidst...' øjeblikke, når det kommer til livet i udlandet. Så vi har samlet en bunke  råd fra expats fra hele kloden, så du kan få et smugkig ind i, hvad der venter, før du selv pakker kufferten og springer ud i dit internationale eventyr.
8 tips til at bekæmpe hjemve, når du har flyttet til udlandet!
8 tips til at bekæmpe hjemve, når du har flyttet til udlandet!
Hjemve er en følelse af stress eller angst, der opstår ved separation fra mennesker og steder, man kender til. Sådan her kan du mindske hjemve, når du flytter til udlandet!
10 tips til at få venner i udlandet, hvis du er introvert
10 tips til at få venner i udlandet, hvis du er introvert
At flytte til udlandet kan føles ensomt! Hvis du desuden er introvert og har lidt svært ved at være social, kan det nye land virke overvældende. Derfor har vi samlet 10 konkrete tips til at finde venner.
Undgå disse 6 svindelnumre når du søger lejlighed i udlandet!
Undgå disse 6 svindelnumre når du søger lejlighed i udlandet!
Undgå at blive snydt af disse 6 luskede udlejningsfiduser når du leder efter en lejlighed i udlandet!
Bo og arbejde i Madrid
Bo og arbejde i Madrid
Velkommen til det fascinerende Madrid, Spaniens pulserende hjerte! Her kan du læse alt om at bo og arbejde i Madrid. Denne livlige metropol tilbyder en unik blanding af rig kultur, historisk charme og moderne innovation, hvilket gør den til et topvalg for danskere, der ønsker at flytte til Madrid.
Bo og arbejde i Athen
Bo og arbejde i Athen
Bo og arbejde i Athen, er det et godt valg for expats? Hos Workwide takker vi ja! Læs alt, hvad du har brug for at vide om Athen her!
Mød det nye Workwide - En digital oplevelse for din karriere i udlandet
Mød det nye Workwide - En digital oplevelse for din karriere i udlandet
Vi har gode nyheder! Efter mange måneders hårdt arbejde og forberedelse er Workwide nu bedre end nogensinde!
Working in Germany? Yes. Working in Franconia? For sure!
Working in Germany? Yes. Working in Franconia? For sure!
When you think of Germany, you’ll probably first think of the “hip” major cities such as Berlin, Hamburg or Munich. But Germany has so much more...
Hvordan du anskaffer dig en international sundhedsforsikring, når du skal flytte til udlandet
Hvordan du anskaffer dig en international sundhedsforsikring, når du skal flytte til udlandet
Skal du snart flytte til udlandet for at arbejde? Det er et virkelig spændende og livsændrende eventyr, som du er ved at opleve! Selvfølgelig er det...

Anbefalede job

Oplev disse lande

Annonce