Alt hvad du behøver at vide om international rejseforsikring
Lige som det at bo i et andet land, er det at rejse rundt i verden en fantastisk oplevelse, som du altid vil huske. Du oplever nye mennesker, steder, kulturer, mad og meget mere. Men uanset hvor du vælger at rejse hen, er det altid en god idé at overveje at tegne en international rejseforsikring, så du er beskyttet i tilfælde af uheldige hændelser. Om det gælder dine personlige ejendele eller dit helbred, så er en international rejseforsikring den perfekte måde at have en sikker rejse på.
Hvad er en international rejseforsikring, og hvorfor er den vigtig?
Rejseforsikring er pr. definition det, der beskytter dig mod uforudsete hændelser eller uheld, når du rejser uden for dit hjemland i en kortere periode. Denne forsikring kan beskytte dig mod mindre tab som f.eks. forsinket bagage og mod større hændelser som f.eks. en afbestilling i sidste øjeblik. Det er anbefalelsesværdigt, at du tegne dig en international rejseforsikring med det samme, efter at du har booket din rejse, da du kan blive nødsaget til at afbestille din rejse, efter at du har booket men inden afrejsedatoen (hvis du f.eks. bliver syg). Under din rejse er det vigtigt, at du medbringer din forsikringsinformation, inklusiv dit policenummer og det telefonnummer du har fået af din forsikringsudbyder til brug i nødstilfælde. Der er forskellige typer af rejseforsikringer, alt afhængigt af formålet og destinationen for dit rejsemål (i Europa eller resten af verden), og hvilken type af fleksibilitet, du kan have brug for:
- One-way rejseforsikring: specielt udviklet til udstationerede, der har brug for dækning til deres rejse til deres nye hjemland. Ved ankomst vil policeholderen have et specifikt antal dage til at sørge for en ny forsikringsdækning.
- Rejseforsikring til enkeltrejse: dækker dig på en specifik rejse
- Årlig rejseforsikring: udviklet til dem, der rejser ofte i løbet af året og har brug for mere fleksibilitet og frihed.
Som udstationeret skal du være opmærksom på, at en international rejseforsikring er beregnet til at dække dig på rejsen, ikke når du flytter til dit nye land. Hvis du flytter til udlandet, kan denne type forsikring kun dække din en-vejs rejse og virker ikke på længere sigt (du kan blive nødt til tegne en international sundhedsforsikring i stedet)
Hvad dækker forsikringen?
Selvom detaljerne for internationale rejseforsikringer kan variere mellem forskellige policer og forsikringsselskaber, dækker de fleste af dem hændelser som medicinske behandlinger i nødstilfælde, retsomkostninger, tab eller tyveri af ejendele og forhindringer på rejsen (forsinkelser/aflysninger/evakueringer/tvungne hjemrejser). De fleste forsikringsselskaber tilbyder også muligheden for at tilpasse din forsikringsplan ved at tilføje yderligere fordele, så du kan være sikker på, at alle dine behov er dækket. Måske har du sports- eller forretningsudstyr, som du skal passe på eller skal på klatretur eller lave en anden aktivitet, der ikke er inkluderet i en standard forsikringsplan.
Vær opmærksom på ekskluderede punkter
Det er stærkt anbefalet, at du læser alle detaljerne i hver police for at være sikker på, hvad der er inkluderet eller ekskluderet, så du er sikker på, at du er dækket på din rejse. De fleste forsikringsselskaber dækker generelt ikke: tab eller tyveri af ejendele der ikke er under opsyn eller ordentligt beskyttede, ikke-oplyste allerede medicinske omstændigheder, risikofyldte aktiviteter, skader opstået af hensynsløs adfærd, rejser til lande eller områder, der er frarådet af statslige myndigheder, eller at du ombestemmer dig (at du aflyser din rejse, fordi du ikke nyder din ferie eller ikke har lyst til at tage afsted længere).
Din internationale rejseforsikring og EHIC kortet
Som borger i EU er du berettet til at ansøge om et European Health Insurance Card (EHIC) i det EU land, hvor du har din bopæl. Dette kort giver dig ret til statslige sundhedsydelser under et midlertidigt ophold i et EU/EEA land og Schweiz under de samme forhold som personer, der er forsikrede i det land. Alligevel er EHIC ikke et alternativ til din internationale rejseforsikring, da det ikke dækker nogle private sundhedsydelser eller nogen omkostninger, der skulle opstå på grund af uheld eller skader.
Hvordan du vælger en international rejseforsikring
Som tidligere nævnt er der virkelig mange muligheder, når det kommer til international rejseforsikring. Når du skal vælge en forsikring, er du nødt til at højde for mange forskellige forhold udover dit budget, for at være sikker på, at dit forsikringsbehov er dækket:
- Hvor ofte du rejser og i hvor lang tid: Som udstationeret overveje du måske at rejse mere en en gang om året, så vil en enkelt-rejse police ikke være det mest prisbevidste valg i din situation. Derudover kan nogle årlige policer indeholde grænser for, hvor mange dage du må rejse i løbet af året.
- Hvor du rejser til: nogle forsikringsplaner dækker kun destinationer indenfor Europa, mens andre har dækning over hele verden.
- Hvad du vil lave på din rejse: som nævnt er der nogle fritidsaktiviteter, der kan kræve, at du tilføjer emner til din police.
- Hvad du skal have med på din rejse: Tjek at policens grænser for værdien og mængden af, hvad du kan medbringe, er passende for værdien af de ejendele, du medbringer på din ferie (inklusiv dokumentation). I anledning af tab eller tyveri skal du melde dette til politiet, inden du melder det til din forsikring.
- Mennesker du rejser med : du kan eventuelt have mulighed for at inkluderer dem, som du rejser sammen med, i din rejseforsikring, selvom dette kan have effekt på den endelige pris eller vilkårene for policen.
- Prisen for afbestilling: Læs nøje vilkårene for, hvornår afbestilling er dækket og tjek at dette passer til den fulde værdi af din ferie, eller om den overstiger værdien.
Andre faktorer, så som 24/7 assistance på dit eget sprog, anmeldelse af policen eller hvilken dokumentation, der er nødvendig, er også værd at tjekke og gennemlæse meget nøje, før du tegner din internationale rejseforsikring.
Hvor meget koster en international rejseforsikring cirka?
Prisen på en international rejseforsikring varier efter de tidligere nævnte faktorer og også din alder, din helbredstilstand og hvilke tillægsforsikringer, du ønsker. Af denne grund er det ikke nemt at regne en gennemsnitspris ud, der vil passe på alle tilfælde. Men en af de faktorer, som du er nødt til at tjekke angående prisen på din forsikringspolice, er din selvrisiko Dette henviser til det beløb, der vil blive trukket fra ethvert forsikringskrav. Hvis du f.eks. får godkendt dit krav på 5000 kr. fordi din bagage blev stjålet, og du i din forsikringspolice har en selvrisiko på 1000 kr., vil du få udbetalt 4000 kr., da du selv er ansvarlig for de første 1000 kr. (din selvrisiko).
Internationale rejseforsikringer og Covid-19
Efter WHO udnævnte Coronavirus til at være en global pandemi i februar 2020, har mange forsikringsselskaber udmeldt, at de ikke vil dække COVID-19 relaterede krav. Dette er nu ændret i 2021, og det er muligt at finde forsikringer, der dækker udgifter til behandling for COVID-19 relaterede hændelser (enten i selve forsikringen eller som en tillægsforsikring) men under nogle begrænsninger, som at destinationen ikke er på listen over lande, hvor al unødvendig rejse er frarådet inden afrejsen. Alt dette betyder, at hvis du planlægger at rejse af ikke-nødvendige årsager imod de statslige rejseanbefalinger, vil de fleste forsikringsselskaber ikke dække dig. I tilfælde af at dit land fjerner din rejsedestination fra listen over godkende lande, mens du er på ferie (og at du tegnede forsikringen inden dette skete), burde din police stadig være gyldig. Dette kan inkludere en forlængelse af policen, hvis du er nødsaget til at blive på din rejsedestination af grunde, som du ikke selv kan kontrollere (hvis du f.eks. er nødsaget til at være i en ikke-forventet karantæne). I alle tilfælde er det ikke forventeligt, at din police tæller andre COVID-relaterede problemer, der ikke er relaterede til medicinsk pleje eller hjemrejse (som fly- eller hotelaflysninger) Arbejdeiudlandet anbefaler dog at du tjekker, hvordan forskellige forsikringsselskaber nu håndterer situationen, inden du tegner forsikringen, da situationen ændrer sig fra dag til dag, og forsikringsselskaberne ændrer deres policer og forsikringspakker efter, hvad der sker i verden lige nu.
Arbejdeiudlandet’s udvalg - International rejseforsikring fra Expatriate Group
Rejseforsikring er et af de aspekter vi ofte overser, når vi planlægger vores ferie eller korte ophold i udlandet på trods af, at det er en af de allervigtigste ting! På samme måde, som at du ikke ville køre i din bil uden en bilforsikring, skal du heller ikke tage den risiko at rejse til udlandet uden en international rejseforsikring. Ikke kun for at spare dig for en masse penge, men også for at undgå, at du skal føle dig fortabt, hvis en nødsituation eller et uheld skulle ske. For en der bor i udlandet og rejser meget ofte, er en international rejseforsikring fra Expatriate Group en god mulighed at overveje. Uanset om du vil være dækket hele året, så du kan besøge din familie, en enkelt rejse til en ny destination eller bare til de velfortjente ferier, vil deres internationale rejseforsikring dække nødstilfælde og akut opstående medicinske behandlinger, mens du er i udlandet. De vigtigste fordele ved deres policer er:
- Evakuering i nødsituationer
- Akut og utilsigtet medicinsk behandling
- Udvidet beskyttelse
- Afbestilling og dækning ved forsinkelse
Du kan også skræddersy din rejseforsikring til dine behov ved at tilføje tillægsforsikringer som ski- eller golfudstyr. Expatriate Group er ved din side og holder dig sikker, så du kan rejse til udlandet i ro og mag uden at bekymre dig for meget om, hvad der vil ske uanset, hvor dine rejser fører dig hen! Få et tilbud for at finde ud af hvilken forsikringsplan, der passer til dine rejsebehov!