Sådan undgår du svindel i udlandet

Nogle mennesker vil muligvis forsøge at udnytte dig - det er blot en af de få uheldige faktorer, som du kan opleve som expat i et nyt land. At blive offer for svindel er noget, der kan ske for alle.  Men som udlænding kan du være mere sårbar, da du måske endnu ikke ved, hvordan bureaukratiet og det generelle system i dit nye land fungerer. Svindel og bedrageri på nettet er i konstant stigning, da online-miljøet gør det sværere at se forskel på, hvad der er lovligt og hvad der ikke er. Derfor kan det være en god idé at blive informeret om de typer svindel, der er populære i dit nye land, inden du ankommer. Du skal med andre ord huske at medbringe en vis mængde sund skepsis!

Svindel på boligmarkedet

boligsvindelMange mennesker begynder deres boligsøgning på onlineportaler for lejeboliger før de flytter til udlandet, i håb om at finde et sted at flytte ind, så snart de ankommer. Selv om de fleste af hjemmesiderne på forhånd har verificeret udlejeren og lejlighedens tilstand, anbefaler vi, at du forbliver forsigtig.  Prøv at foreslå ejeren en videosamtale, så han eller hun kan vise dig lejligheden eller dit fremtidige værelse. Dette er en god måde at få en virtuel rundvisning i lejligheden og møde dine fremtidige bofæller! :) Tommelfingerreglen er dog, at du aldrig skal betale på forhånd for noget, du ikke har set personligt eller uden en lejekontrakt, der er underskrevet af begge parter, medmindre du får boligen af din arbejdsgiver eller din flytteagent. Normalt er det også mere sikkert at leje gennem etablerede ejendomsmæglere. Det er måske dyrere, men det er også en god måde at sikre dig en bolig i begyndelsen af dit nye eventyr på.  Du kan også tag et kig på forskellige Facebook-grupper - der kan du finde folk der forlader deres lejligheder og kan derfor forbinde dig med deres udlejere eller bofæller.

Uærlige udlejere 

De fleste udlejere er ærlige og fair, men der er altid nogle undtagelser. Her taler vi om nogle få uærlige udlejere som snyder folk, holder ikke deres løfter og vil måske forsøge at narre dig. Her er nogle tips at huske på: 

  • Aftalen om depositum skal være klart angivet i din boligkontrakt. Det er vigtigt at sikre gode beviser for, hvordan lejligheden så ud, da du flyttede ind (tag billeder eller en video).
  • Tjek om alle dine regninger er i orden, hvis de først sendes til din udlejer. Et almindeligt svindelnummer er, at udlejere ofte angiver en pris, der er meget højere end dit faktiske forbrug. 

Tips til at undgå boligsvindel

  • Fuldt møbleret lejlighed i byens centrum til en virkelig lav pris? Det er nok bare for godt til at være sandt. 
  • En ting at være ekstra opmærksom på: Har udlejeren super travlt og presser dig til underskrive lejekontrakten hurtigst muligt? Siger han eller hun, at du skal betale kontant eller via en betalingstjeneste og ikke direkte til en bankkonto? Kan denne person virkelig bevise, at hun eller han er ejeren af lejligheden? Bed om et id-bevis eller fuldstændige kontaktoplysninger, eller søg efter denne person på internettet for at få ekstra oplysninger om hende/ham. 

Sørg for en sikker jobsøgning

melankolsk kvinde ved søen

Hvis du ansøger om et job hos Arbejdeiudlandet, kan du være sikker på, at både stillingen og virksomheden er velkendte. Når du accepterer et jobtilbud, skal du under alle omstændigheder sørge for at læse din kontrakt grundigt igennem og aldrig underskrive noget, før du er fuldstændig klar over, hvad det hele betyder. Du behøver ikke at underskrive din kontrakt med det samme. Du har lov til at have lidt tid til at gennemgå den i ro og mag, inden du underskriver.

Gode råd til en sikker jobsøgning

  • En lovlig virksomhed har normalt en fysisk adresse, sin egen e-mailadresse, e-mail-domæne, en officiel hjemmeside og sider på de sociale medier. Vi anbefaler også, at du tjekker rekrutteringsmedarbejderens profil, især på LinkedIn!
  • Spørg efter anbefalinger: Der er sider som Glassdoor, hvor du kan finde anmeldelser skrevet af folk, der tidligere har arbejdet i virksomheden. Du kan også selv spørge rekrutteringsmedarbejderen om referencerne under din samtale.
  • Betal aldrig for arbejde! Rekrutteringsvirksomheder, der kræver forudbetaling og tilbyder urealistisk høj løn, er højst sandsynligt svindel. Desuden er jobbeskrivelser med masser af grammatik- og stavefejl også noget, du bør være forsigtig med. 
  • Vælg altid fremtrædende jobsider som Arbejdeiudlandet ;)  
  •  

   

Finansiel svindel

mand med sin telefon bange for svindel

Et andet vigtigt skridt for mange udlændinge er at åbne en bankkonto i deres nye land. Du kan sagtens finde mange velkendte banker, men der er også nye digitale banker, som tilbyder mere moderne løsninger. Sørg dog for at lave din research, inden du åbner en konto i en sådan bank. I nogle tilfælde kan svindel ske, efter din bankkonto er blevet godkendt. Et almindeligt svindelnummer på verdensplan er, at svindlere kontakter dig via e-mail (phishing) eller sms (smishing) og lader som om, de er din bank, og beder dig opdatere dine bank- eller kortoplysninger ved at klikke på et link. I virkeligheden fører dette link dig blot til et svindelwebsted, hvor svindlerne får fat i dine personlige oplysninger. Disse beskeder kan være meget godt lavet og endda have bankens logo og have kopieret deres tonefald. Hvis du får en sådan besked, skal du ringe til eller besøge din bank og spørge om det er en lovlig forespørgsel. Husk, at du aldrig skal dele dine oplysninger eller betale noget før du ved hvem der står bag denne meddelelse.  En anden finansiel svindel, der især er rettet mod udlændinge, er opkald om investeringsmuligheder. Det drejer sig ofte om at blive solgt overpris eller ikke-eksisterende aktier med løfter om at få hurtige og nemme penge. Du bør aldrig stole på uopfordrede henvendelser som denne, der tilbyder noget alt for lovende.

Sådan undgår du finansielle svindelnumre:

  • Stol ikke på uopfordret kontakt. Selv om din bank måske kontakter dig af forskellige årsager, vil de aldrig bede dig om fortrolige oplysninger pr. telefon (gælder for alle lande).
  • Undgå at bruge den samme adgangskode til dine onlinekonti eller netbank. 
  • Undgå at bruge offentligt trådløst netværk når du laver banktransaktioner eller browser internettet. 
  • Tjek altid e-mailadresser eller telefonnumre på internettet. Du kan finde anmeldelser eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om du er offer for svindel eller ej. 

Andre svindelnumre man skal være opmærksom på

  • Covid-19 og sundhedsrelaterede svindelnumre: Det nye type svindel er fupmails, der sendes ud til expats for at få dem til at angive deres nye bankoplysninger for at modtage Covid-19-vaccinen eller bekræfte deres tid. Denne vaccine er gratis i alle EU-lande, og myndighederne ville aldrig bede om disse oplysninger via e-mail. 
  • Datingsvindel: I dag er det helt normalt at møde andre online. Selv om det er blevet lettere at gennemskue de falske profiler, skal du alligevel være opmærksom på nogle røde flag der kan indikere at en person forsøger at udnytte dig. For eksempel, hvis din potentielle date starter med at vise stærke følelser for dig og uddyber en historie der indebærer at du skal overføre nogle penge, skal du afbryde kontakten og informere hjemmesiden om det med det samme. 
  • Forsikringssvindel: Flytter du til udlandet med din bil? Vær opmærksom på spøgelsesmæglere - svindlere, der hævder at sikre dig en billig bilforsikring (som viser sig at være en falsk forsikring).  Vi anbefaler, at du søger efter autoriserede forsikringsselskaber i dit nye land. Mange forsikringsudbydere er til stede i hele verden, så deres navne burde lyde bekendt for dig. Du kan måske også være kvalificeret til at ændre din nuværende forsikring, så din forsikring også er gyldig i udlandet. 

Sådan undgår du svindel - Brug din sunde fornuft

Som en nyankommet expat kan det være en smule sværere at opdage et svindelnummer. Men i sidste ende er der ikke noget, der er helt anderledes end i dit hjemland! Brug din sunde fornuft over for mistænkelige situationer. Hvis det er godt nok til at være sandt, er det sandsynligvis svindel. Tænk dig om to gange, altid dobbelttjek, lav din research ved hjælp af troværdige ressourcer - spørg andre expats via Facebook-grupper, del det med dine arbejdskolleger og ledere. Det er bedre at være på den sikre side end at være ked af det. På den måde bliver du et svært mål for svindlere!

Publiceringsdato 18.05.2021
Del på:
Bliv ansat hurtigt
Personlig rådgivning
Velkendte firmaer

Nyttige artikler

Hvad ingen fortalte dig, inden du flyttede udlandet
Hvad ingen fortalte dig, inden du flyttede udlandet
Mange expats nikker genkendende til de samme 'havde jeg dog bare vidst...' øjeblikke, når det kommer til livet i udlandet. Så vi har samlet en bunke  råd fra expats fra hele kloden, så du kan få et smugkig ind i, hvad der venter, før du selv pakker kufferten og springer ud i dit internationale eventyr.
8 tips til at bekæmpe hjemve, når du har flyttet til udlandet!
8 tips til at bekæmpe hjemve, når du har flyttet til udlandet!
Hjemve er en følelse af stress eller angst, der opstår ved separation fra mennesker og steder, man kender til. Sådan her kan du mindske hjemve, når du flytter til udlandet!
10 tips til at få venner i udlandet, hvis du er introvert
10 tips til at få venner i udlandet, hvis du er introvert
At flytte til udlandet kan føles ensomt! Hvis du desuden er introvert og har lidt svært ved at være social, kan det nye land virke overvældende. Derfor har vi samlet 10 konkrete tips til at finde venner.
Undgå disse 6 svindelnumre når du søger lejlighed i udlandet!
Undgå disse 6 svindelnumre når du søger lejlighed i udlandet!
Undgå at blive snydt af disse 6 luskede udlejningsfiduser når du leder efter en lejlighed i udlandet!
Bo og arbejde i Madrid
Bo og arbejde i Madrid
Velkommen til det fascinerende Madrid, Spaniens pulserende hjerte! Her kan du læse alt om at bo og arbejde i Madrid. Denne livlige metropol tilbyder en unik blanding af rig kultur, historisk charme og moderne innovation, hvilket gør den til et topvalg for danskere, der ønsker at flytte til Madrid.
Bo og arbejde i Athen
Bo og arbejde i Athen
Bo og arbejde i Athen, er det et godt valg for expats? Hos Workwide takker vi ja! Læs alt, hvad du har brug for at vide om Athen her!
Mød det nye Workwide - En digital oplevelse for din karriere i udlandet
Mød det nye Workwide - En digital oplevelse for din karriere i udlandet
Vi har gode nyheder! Efter mange måneders hårdt arbejde og forberedelse er Workwide nu bedre end nogensinde!
Working in Germany? Yes. Working in Franconia? For sure!
Working in Germany? Yes. Working in Franconia? For sure!
When you think of Germany, you’ll probably first think of the “hip” major cities such as Berlin, Hamburg or Munich. But Germany has so much more...
Hvordan du anskaffer dig en international sundhedsforsikring, når du skal flytte til udlandet
Hvordan du anskaffer dig en international sundhedsforsikring, når du skal flytte til udlandet
Skal du snart flytte til udlandet for at arbejde? Det er et virkelig spændende og livsændrende eventyr, som du er ved at opleve! Selvfølgelig er det...

Anbefalede job

Oplev disse lande

Annonce