Office Manager (deltid) til Dansk Erhvervs EU-kontor i Bruxelles
Dansk Erhverv styrker tilstedeværelsen i Bruxelles og søger derfor en struktureret og selvkørende Office Manager, der kan sikre en velfungerende daglig drift på kontoret, understøtte vores arbejde med EU politik og medlemsbetjening samt styrke vores netværk og eksterne kommunikation.Derudover får du en central funktion i at understøtte Dansk Erhvervs ambition om en endnu stærkere fysisk tilstedeværelse i Bruxelles.
Office Manager (deltid) til Dansk Erhvervs EU-kontor i Bruxelles
Dansk Erhverv styrker tilstedeværelsen i Bruxelles og søger derfor en struktureret og selvkørende Office Manager, der kan sikre en velfungerende daglig drift på kontoret, understøtte vores arbejde med EU politik og medlemsbetjening samt styrke vores netværk og eksterne kommunikation.Derudover får du en central funktion i at understøtte Dansk Erhvervs ambition om en endnu stærkere fysisk tilstedeværelse i Bruxelles.
JobbetSom Office Manager bliver du omdrejningspunktet for økonomiadministration, HR-relaterede opgaver og den generelle drift af kontoret. Du får en bred rolle med stor betydning for, at teamet kan fokusere på de politiske og strategiske opgaver. Derudover vil du også få opgaver relateret til events, netværk, repræsentation og kommunikation.
Stillingen er på deltid 25 timer pr. uge.
Dine opgaver vil bl.a. være: - Etablering af gode systemer for økonomistyring, lokale HR-opgaver, dokumentation, compliance og øvrig administration
- Håndtering af daglige økonomiopgaver bl.a. betalinger, budgetopfølgning mv. i koordination med økonomifunktionen på hovedkontoret i København.
- Ansvar for vedligehold og drift af kontoret med bistand fra kontorets praktikanter.
- Indkøb af kontorartikler og koordinering af praktiske behov.
- Kontakt til leverandører, servicepartnere og bygningens administration.
- Understøttelse af lokale HR-administrative opgaver i samarbejde med chefen for EU og Europapolitik.
- Praktisk onboarding af nye medarbejdere i Bruxelles.
- Understøttelse af trivsel og gode rutiner i hverdagen.
- Udvikling af Dansk Erhvervs fysiske tilstedeværelse i Bruxelles.
- Udvikling af netværksoversigt og bistand til Dansk Erhvervs eksterne repræsentation, events og kommunikation, afhængig af interesse, erfaring og kompetencer.
Din profilVi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Er struktureret, proaktiv og har stor ordenssans.
- Trives med mange forskellige opgaver - store som små.
- Gerne har erfaring med kontoradministration, HR, økonomi og facility management
- Er serviceorienteret og god til at skabe gode relationer.
- Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk (fransk er en fordel, men ikke et krav).
Vi tilbyder - En vigtig rolle i et lille, engageret team på 6 - snart 7 - personer, med højt til loftet og en uformel tone i hjertet af EU's maskinrum.
- Stor selvstændighed og mulighed for at præge kontorets udvikling.
- Et fleksibelt deltidsjob med varierede opgaver og internationalt udsyn.
- En stærk organisatorisk base i Dansk Erhverv, der er en af Danmarks største erhvervsorganisationer.
- En konkurrencedygtig løn efter lokale standarder. Du vil - i lighed med EU-konsulenterne på Dansk Erhvervs EU-kontor - blive ansat på lokal kontrakt efter belgiske vilkår med Dansk Erhvervs datterselskab i Bruxelles.
AnsøgningenI Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Du kan få yderligere oplysninger hos Chef for EU og Europapolitik Andreas Geertsen på tlf. +45 61979168 eller mail:
[email protected]. Ansøgning vedlagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket "Ansøg" her på siden hurtigst muligt og
senest torsdag den 7. maj. Forventet tiltrædelse: hurtigst muligt.